fyld kroppen med farvestrålende mad

Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.45.45Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.46.13Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.46.42Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.46.57Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.47.11Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.47.32

Her er lidt mad inspiration, af hvad mine tallerkener har indeholdt på det sidste: masser af farvestrålende mad, jeg elsker det! Alle naturens farver er så fantastisk flotte, og jeg føler bare, at jo flere forskellige farver der er på tallerkenen, jo bedre får min krop det, da den får en masse forskellige vitaminer.

Jeg er begyndt på at prøve at skære mere og mere ned på kød over det sidste stykke tid. Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive veganer sådan bumbum lige med det samme, for jeg ser virkelig kun gode fordele ved det (både for min egen sundheds skyld, men også med henblik på det miljømæssige og det dyre etiske perspektiv). Men det er altså sværere end jeg lige troede. Jeg prøvede i en uge hvor den stod på erstatningsprodukter og bare ren og skær grøntsager, det gik okay. Men, det er godt nok svært når man også gerne vil ud og spise sammen med venner og familie, så er der lige en familie fødselsdag med alt-muligt-ikke-vegansk og ja, så er der jo bare det faktum at jeg stadig godt kan lide smagen af kød.

Så ja, det er sværere end jeg troede. Og jeg ved jo også godt, at det hele bare er en masse undskyldninger, for hvis jeg virkelig vil, så kan jeg jo godt. Det bliver ikke en fuld omstilling lige nu, men jeg prøver generelt kun at spise kød til aftensmad, og flere dage om ugen faktisk at skære det helt fra. Jeg har planer om at jeg skal læse en del flere bøger omkring veganisme, samt se flere dokumentarer - og hvem ved, så går jeg måske all-vegan en dag.

Hvis der er andre der er interesserede i at vide mere om veganisme, så kan jeg i den grad anbefale at se denne her tale med Gary Yourofsky.

Previous
Previous

Calming colouring - terapi? eller bare hyggeligt

Next
Next

Inspirering people - Michelle Nielsen