Opskrift: Sunde cookies
Her får I lige en SUPER nem opskrift! Den opdagede jeg for snart 3-4 år siden tror jeg, gennem Danica's blog. Det er en opskrift på sunde cookies bestående af intet andet end banan, havregryn og kakaopulver! Super nemt, hurtigt, sundt og lækkert! Jeg har især bixet den sammen inden jeg skulle i skole, som en snack til at stille sulten med når man sidder inde til lange forelæsninger :-) opskriften nedenunder er svarende til ca. 5 cookies.
Du skal bruge:2 bananer
Ca. 4 dl. havregryn (jeg plejer bare at tage havregrynen på gefühlen, massen skal være klibrig og sammenhængende, men ikke for tør)
1-2 tsk. kakaopulver (afhængig af hvor meget kakao smag du vil have at de skal smage af)
Nu bixer du det hele godt sammen...
Og så former du dine cookies i lige store dele på noget bagepapir på en bageplade
Og nu skal de bare ind i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 9-10 min. og stå
Og derefter har du dejligt lækre og sunde snacks :-)