TILBAGE TIL DET VIGTIGE

Skærmbillede-2017-12-07-kl.-11.31.02.png

"Julen er hjerternes fest ❤ Hvis dit julehjerte banker for bæredygtighed, bevidst forbrug, klimavenlige hverdagsvaner og inspiration til et grønnere liv, så er Sustain Daily Julestafet til dig. Vi viser dig hver dag i december, hvordan du kan tage dine grønne værdier med ind i juletiden.

Dette er låge nummer 13 i Sustain Daily Julestafet, og i dag skal det handle om at finde tilbage til hvad julen virkelig handler om.Julen er efterhånden godt over os, og for mange betyder det julestress og jag. Det synes jeg er noget så ærgeligt. For dengang jeg var lille, så var julen den bedste tid - og der var ingen stress, ingen gaver der skulle nå at købes, eller noget med at man skulle nå dit og dat.Dengang handlede det bare om at nyde den der helt specielle stemning der kun er i julen. Det var magisk, og selvom jeg også var glad for gaverne, så var det mere det med, at det handlede så meget om nærvær som virkelig var det vigtige. Alle de aftener man sad og så julekalender sammen med sin familie, julebag med familien, juleture i Tivoli, og at drikke te og spise gode julekager og snakke.For det er i virkeligheden dét, som at julen virkelig handler om. Nærvær. At bruge tid sammen med dem man holder af og elsker.Julen er for mange blevet en årstid der handler om gaverne og det materielle, og at man skal finde den rette gave, huske at få pyntet op, og stresse over at gøre klar til gæsterne kommer juleaften - så man kan hurtigt komme til at glemme hvad det egentlig er det hele handler om. Og det er synd.

Nærvær

Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at tænke lidt over, hvad julen egentlig betyder for dig. Prøv at lade være med at stresse over de mindre ting, som alligevel ikke er helt så vigtige. Vend istedet for tilbage til det vigtige - tilbage til hyggen og nærværet.Brug mere tid med familien og vennerne, og det behøves ikke indebære at du disker op med hjemmelavet konfekt og julesmåkager, hvis det ikke er det du har lyst til. Så køb istedet for nogle, eller smut en tur på café og bare nyd hinandens nærvær og selskab.

Previous
Previous

10 WAYS TO CUT DOWN YOUR PLASTIC USE

Next
Next

GUA SHA FACIAL MASSAGE