INTERVIEW MED KAREN ZIEFELDT
Karen er holistisk helse-og skønhedsvejleder, og er igang med at uddanne sig til holistisk naturlæge. Jeg fandt Karen på Instagram hvor hun deler ud omkring helse- og skønhedstips, spirituelle sider og sin hverdag, og det er så hyggeligt at følge med. Du kan lære Karen meget bedre at kende i dette interview. Tag godt imod hende.
Kære Karen, vil du fortælle os lidt om dig selv? Hvem du er og hvad du laver til daglig?
I ved jo, jeg hedder Karen, og måske også at jeg (næsten lige) er fyldt 28. Jeg bor sammen med min søde kæreste (og soulmate 😍☺️), Martin, og så er jeg lige nu gravid med vores lille (første) søn, som gerne skulle komme start juni (d. 2. Juni).
Jeg arbejder som selvstændig og har egentlig gang en i del forskellige projekter, når jeg sådan tænker over det. 🙉 Jeg arbejder som holistisk helse- og skønhedsvejleder og er lige ved at være færdiguddannet som Heilpraktiker. Til de af jer, der ikke er helt med på, hvad en Heilpraktiker er (I get it, navnet ér lidt specielt :D), kan det på dansk kort fortalt oversættes til holistisk naturlæge. Det kan I læse mere om på min hjemmeside www.karenziefeldt.com, hvis I er interesseret. Mit speciale så at sige er hudproblemer, hormonubalancer og kostvejledning - men andre er selvfølgelig også velkomne. ☺️
Sideløbende har jeg har min egen blog, kindofinsprd, der også ligger på min hjemmeside. Her skriver jeg primært om holistisk sundhed og skønhed og alt, hvad det indebærer; lige fra kost og ernæring, vitaminer og mineraler, til naturlige skønhedsprodukter og beauty-rutiner, der både er gode for vores hud/krop og ikke mindst miljøet. Graviditet og baby er naturligt også blevet en del af mine hovedemner på det seneste. 👶🏼
Jeg underviser også i yoga, primært for virksomheder eller enkeltpersoner men er på det seneste begyndt at køre nogle timer via instagram, som I også er meget velkomne til at joine - det ville jeg elske faktisk.
Samtidig arbejder som konsulent, hvor jeg hjælper holistiske brands med markedsføring af deres produkter, og nå ja, så laver jeg også lidt modelarbejde og har nogle timer i en helsekost på Østerbro engang i mellem. Pyhhh, det var en del, kan jeg godt høre, når jeg selv læser det, men jeg har altid bedst kunne lide at have gang i nogle forskellige ting ad gangen - der er selvfølgelig et limit her for at man kan fokusere ordentligt, og der er mit vist liiige nået. 😉
Kan du fortælle os lidt om din rejse, og hvordan du er endt op med at lave det du gør i dag?
Godt spørgsmål - jeg har nemlig haft lidt af en længere rejse, for ikke at sige detour 😅, men det har bestemt været godt til mig, og jeg er så taknemmelig for, hvor det har ført mig hen i mit liv.
For lige at starte med noget ikke-så-opmuntrende, så mistede jeg desværre min lillebror, da jeg var 18 - faktisk døde han på min 18-års fødselsdag - og blev kun ni år. 😢 Det er uden tvivl det mest frygtelige, jeg nogensinde har oplevet, men faktisk gik der mange år (hele seks) før, det egentlig gik op for mig, hvad der var sket. Ikke at jeg ikke forstod, at min bror ikke var her mere, men jeg begreb det nok ikke, hvis det giver mening…
Helt ubevidst tror jeg, at jeg prøvede at fortrænge, hvad der var sket. I alle de år lavede jeg simpelthen SÅ mange forskellige ting; jeg var med i Danmarks Næste Topmodel, gjorde min internationale gymnasie-uddannelse (IB) færdig, flyttede til København lige efter, og kort tid efter til Argentina, hvor jeg tog spansk, underviste i engelsk og arbejdede som model. Det gjorde jeg et lille års tid indtil, jeg kom tilbage til Danmark og startede min International Business-bachelor på CBS. Her kom jeg - nok meget naturligt eftersom CBS jo ér en business shool - mere og mere ind i finance og forretningsverdenen og synes da også, det var meget sjovt til at starte med. Dog havde jeg ikke på noget tidspunkt set mig selv arbejder indenfor den verden, hvilket jeg tydeligt mærkede efter, jeg var færdig i 2015, hvor jeg mildest talt gik helt ned med både stress og angst. En virkelig hård og ubehagelig periode i mit liv, som selvfølgelig - kan jeg se nu - havde en masse at gøre med, at jeg slet ikke havde fået bearbejdet min brors død men bare kørt på med arbejder, rejser osv., det samtidig med at jeg var havnet på en helt forket hylde, hvor jeg på ingen måde kunne se mig selv, tvang mig ligesom til at stoppe op og finde ud af, hvad det var/er jeg egentlig ville bruge mit liv på. Det tog nogle måneder, hvor alt jeg basically lavede var at passe godt på mig selv og sørge for at jeg ikke faldt helt fra hinanden. Jeg skulle egentlig have startet på en kandidat, også på CBS, men der fandt jeg for alvor ud af, at det ikke var den vej jeg skulle gå.
I den periode startede jeg også til psykolog, for første gang i mit liv, og det var virkelig godt til mig. Derudover gik jeg også hos flere forskellige komplementære behandlere, som jeg var/er SÅ taknemmelig for at have i mit netværk.
Jeg startede samtidig til yoga og med at meditere, og de to ting har virkelig været life-changing for mig på flere måder. Begge er blevet en stor og fast del af mit hverdag, i og med at jeg nu også selv underviser i yoga, men det var faktisk også her, altså til yoga, at jeg mødte Martin, min dejlige kæreste og soulmate. Jeg har den vildeste følelse af, at vi har kendt hinanden før, og at det kun var et spørgsmål om tid, før vi mødtes i det her liv. Det lyder måske lidt far-fetched, I know, men ikke desto mindre sådan jeg har det. Måske har du også oplevet noget lignende?
Nå, da jeg så var klar til at komme lidt på benene igen, startede jeg i en helsekost (Helsam) på Østerbro, og den dag i dag er jeg er helt sikker på, at det var så meget meningen, at jeg skulle starte lige præcis dér; jeg har simpelthen mødt de mest fantastiske mennesker her, som jeg er blevet rigtig tæt med, og som har været en kæmpe støtte i mit liv. Det jeg nok prøver at sige her er, at jeg aldrig havde set mig selv arbejde i butik, men nogle gange er man simplethen bare nødt til at gå den vej, livet fører én; det er typisk her, de mest fantastiske (og meant-to-things ☺️) sker. Jeg arbejdede i Helsam i godt et år, inden jeg begyndte så småt at starte mit eget, og siden er det langsomt vokset. Jeg har i den process fundet ud af, hvor fedt - men også mega-hårdt - det er at være selvstændig. Jeg har personligt endnu stadig mange drømme og målsætninger ifht. min virksomhed, men jeg har også lært at - udover selvfølgelig selv at arbejde for at få tingene til at ske - at ting typisk sker, når “tiden er inde til det”, hvis det giver mening. Det er i hvert fald noget, jeg bruger meget selv - især de dage, hvor jeg er vildt frustreret og lidt har mistet modet, fordi noget ikke lige er sket, som jeg gerne ville have det. 😅
"Nogle gange er man simpelthen bare nødt til at gå den vej, livet fører én"
Når man følger dig på Instagram, kan man se at du har en stor interesse både for sundhed, men også for det spirituelle, hvornår og hvordan begyndte din spirituelle rejse?
Faktisk er jeg vokset op med en mor, der er ret spirituel og har arbejdet indenfor alternativ - eller komplementær som jeg bedre kan lide at kalde det - behandling, så længe jeg husker. Hele den verden har derfor været ret naturlig for mig hele min opvækst. Min egen spirituelle rejse startede dog først, da jeg ligesom selv havde min svære periode med stress, angst osv., hvor jeg ligesom “blev tvunget” til at lægge mit liv om på flere måder. Det føltes SÅ uoverskueligt på det tidspunkt, men i dag er jeg helt sikker på, at det var det, der skulle til for at jeg kunne “komme videre i livet”. Det spirituelle hjalp mig i den grad i den periode, og det er kun blevet en større del af mit liv siden. Ikke fordi, jeg ikke tror, man kan og skal påvirke sit liv selv - det skal man uden tvivl - men der er også bare visse ting, der sker, når de skal og for en grund. Det er hvert fald min personlige overbevisning og noget, der har hjulpet mig helt enormt.
Du har jo den smukkeste hud, må vi høre hvad dine bedste hudpleje tips er?
Ih tusinde tak - det er jeg glad for, du siger (jeg gør nemlig også meget for den, så lidt skulle helst kunne ses :D). Mit allerbedste hudplejetip, hvis man kan kalde det dét er, at smuk hud starter indefra, og at et sundt indre altid vil skinne igennem på det ydre. Men generelt er mine guidelines, når det kommer til huden følgende:
- Spis masse af gode olier; omega-3 fra fiskeolie, omega-6 fra kæmpenatlysolie og andre gode vegetabilske og ikke mindst kokosolie, som til trods for det er en mættet olie, er fantastisk både inden i og udenpå
- Undgå mælkeprodukter, for meget raffineret sukker (og mad i det hele taget), gluten og alkohol
- Spis varieret med MASSER af grøntsager og frugt
- Spis gode kosttilskud til huden; her især A-, B- og C-vitamin, mineralerne zink og selen samt antioxidanter
- Brug BHA (acetylsalicylsyre), da det er fantastisk til at rense huden porer i dybden
Hvad er dine 3 bedste sundhedstips til generel sundhed og velvære?
De er nok i virkeligheden beskrevet ovenfor bortset fra det med at være positiv, så vidt muligt i hvert fald, og kunne se tingene fra et andet perspektiv. MIn mor har altid sagt til mig, at “det ikke handler så meget om, hvordan man har det, men hvordan man tager det”. Og det synes jeg bare er så fint og rigtig sagt.
Har du nogle daglige ritualer som du praktiserer hver evig eneste dag?
Hver morgen, når jeg står op, er det første jeg gør at minde mig selv om 5 ting, jeg er taknemmelig for. Derefter sætter jeg mig en (eller flere) intention(er) for, hvordan jeg godt kunne tænke mig, at dagen bliver; det kan være ting, jeg gerne vil opnå, har haft svært ved, ønsker at blive bedre osv. Det er virkelig dejligt at gøre, for så ved jeg, at jeg i løbet af dagen har noget, jeg kan “holde fast i” og vende tilbage til, hvis/når det hele bliver lidt uoverskueligt.
Derudover forsøger jeg at meditere hver dag - ikke super længe, nogle gange bare 5-7 minutter - men for mig fungerer meditation lidt som at “reset” dagen så at sige, starte på en frisk. Det samme med yoga, og derfor prøver jeg også at lave yoga så meget som muligt. Den del er liidt sværere nu med den her store mave, jeg render rundt med.
Hvilke bøger har ændret dit liv?
Helt klart "Nuets Kraft" af Echkart Tolle. Den er fantastisk.
Hvad føler du at verden har brug for mere af?
At vi er sødere ved hinanden, alle sammen, og ikke kun tænker på selv at komme fremad men hjælper og støtter hinanden; der er nemlig både plads og nok af det hele til os alle sammen. Det er meget Aquarius-agtigt sagt, I know - altså den her lidt “utopia-like” tankegang om, hvorfor kan vi da ikke bare alle sammen have det godt, hele tiden, det er meget vandbærer-agtigt - men jeg har trods alt også fire planeter i vandbærerens tegn. ♒️😉 Det er nok lige mit korte svar til dét spørgsmål.
Hvilke 3 mennesker har inspireret dig mest i dit liv?
Martin, min dejlige kæreste, har virkelig lært - og lærer mig nok stadig - at det er ok at slappe af og nyde; at man ikke hele tiden behøver være i gang med et eller andet, eller på vej et sted hen. Det er jeg så taknemmelig for. Så er der en kvinde, Marianne, jeg har kendt stort set hele mit liv; hun er healer og er simpelthen et helt fantastisk menneske. Hun kan noget helt specielt, og man føler omgående ro, når man er omkring hende. Den sidste kan jeg simpelthen ikke beslutte, da der faktisk er flere, som “deler” pladsen, så det tænker jeg, bliver en anden god gang.
Hvis dem der læser med gerne vil lære mere om dig, eller støtte dig på nogen måde, hvor og hvordan kan de så gøre dette?
Primært på instagram @karenziefeldt og så selvfølglig min hjemmeside www.karenziefeldt.com, hvor både min blog, helsevejledning og yogaunivers ligger.
Tusinde tak for al den inspiration du dagligt deler på Instagram, og mange tak fordi at du ville tage dig tid til at besvare disse spørgsmål!
Tak fordi jeg måtte - så skønt at du ville have mig med.